Energi og infrastruktur

HjulmandKaptain har igennem en længere årrække opbygget en særdeles solid erfaring inden for større komplekse energi- og infrastrukturrelaterede projekter både nationalt og internationalt.

Energi

Energiområdet er til tider meget komplekst og kræver ud over juridiske kompetencer også en høj grad af indsigt i branchen og de forretningsmæssige udfordringer, som energisektoren står overfor. 

 

For at kunne yde reel værdiskabende rådgivning på området kræves det, at man som rådgiver evner at tage højde for ikke kun de juridiske men også de tekniske, økonomiske og forretningsrelaterede problemstillinger.

 

En sådan indsigt oparbejdes kun ved, at man kontinuerligt rådgiver aktørerne inden for denne branche. Dette har HjulmandKaptains team af advokater inden for Energi og Infrastruktur gjort igennem en årrække – over for både danske og udenlandske klienter.

 

Blandt andet som følge af målet om, at 30 % af Danmarks energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi, har HjulmandKaptain investeret betydelige ressourcer på netop dette område – det gælder blandt andet rådgivningskompetencer inden for problemstillinger relateret til hav- og kystnære vindmøller, hvor danske aktører sidder på en markant del af markedet.

 

Vi benytter os også af muligheden for at udstationere vore egne medarbejdere i kortere eller længere perioder hos vores klienter for derigennem at opnå en endnu større føling med branchen og dens udfordringer.

 

Disse opbyggede kompetencer nyder vore klienter godt af, og klientporteføljen består af såvel store danske som udenlandske energiaktører, heriblandt cleantech-virksomheder, leverandører, operatører, offentlige myndigheder samt forsyningsselskaber.

 

Et af branchens særkender er kravet om – på visse kritiske tidspunkter i processen – at kunne agere hurtigt og fleksibelt. HjulmandKaptain har blandt andet derfor prioriteret at opbygge et dedikeret team, der evner at rådgive på dette til tider krævende område – også inden for snævre tidsrammer og med ultrakort reaktionstid.

 

Desuden har vi opbygget et stærkt internationalt netværk, der giver os mulighed for at rådgive på tværs af landegrænser.

 

Infrastruktur

Området for større bygge- og anlægsprojekter er igen i vækst, hvilket blandt andet ses på området for de offentligt finansierede projekter. HjulmandKaptain er en ofte valgt rådgiver, når der skal rådgives om disse komplekse offentlige og private bygge- og anlægsprojekter.

 

Vi agerer rådgiver for såvel offentlige myndigheder som private aktører. Denne tilgang har givet HjulmandKaptain en indsigt i alle de væsentligste problemstillinger, der knytter sig til et større anlægsprojekt, hvilket kommer vore klienter til gode – uanset om klienten er en entreprenør, bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniør, hel- eller halvoffentlig myndighed eller et forsikringsselskab.

 

HjulmandKaptains advokater bistår i den forbindelse klienter vedrørende opførelsen og anlæggelsen af eksempelvis sygehuse, udvidelser af vejnettet, letbaner, havne med videre.

 

Vores fokus er løsningsorienteret med forståelse for de kommercielle og økonomiske udfordringer, der er med til at bestemme de involverede aktørers bevæggrunde.

 

Vi tilbyder naturligvis vores hjælp, når problemerne opstår, men vores gruppe af advokater tilbyder også at rådgive, inden tvisten opstår, da betydelige ressourcer ofte kunne være sparet, hvis eksempelvis kontrakterne inden underskrivelsen havde fået et kvalitetscheck.  Det er vores erfaring, at en del af branchens udfordringer skyldes, at der anvendes for standardiserede kontrakter uden behørig fokus på de konkrete risici i det enkelte projekt.

 

Skulle det ende med en tvist, der ikke lader sig løse uden bistand fra de civile domstole eller en nedsat voldgiftsret, ser HjulmandKaptain rets- og voldgiftssager som et kerneområde og har derfor valgt at oprette en specialafdeling, der har håndtering af tvister som sit primære fokusområde – og netop her fylder tvisterne inden for bygge- og anlægsbranchen en betydelig del, hvorfor flere af vores advokater netop har både entrepriseretten og rets- og voldgiftsbehandling som deres primære kompetenceområde.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev